Glem store bryster og lange ben: Her er, hvad mænd virkelig kigger efter i en kvinde

Skrevet af Ninna Andreasen

25/05/2015

Dagens topnyheder

Store babser og lange stænger er måske nok en fordel, når man skal score. Men ny forskning viser, at mænd sætter langt mere pris på intelligens, når de skal finde en partner for livet og moderen til deres børn.

Det er professor David Bainbridge fra Cambridge Universitetet i England, der siger, at intelligence er langt den mest attraktive kvalitet, når mænd leder efter en partner til et længere varende forhold. Det skriver The Telegraph

Evolutionsbiologen siger, at grunden til, at mænd går efter intelligente kvinder, når de skal finde en partner for livet, formentlig er, at hun derfor vil være en mere ansvarlig forælder.

Læs også: Forskere slår fast: Derfor elsker mænd kvinder med struttende numser

Intelligens tyder også på, at hun selv er født og opdraget af intelligente forældre og sandsynligvis fik den rigtige ernæring og derfor også er sundere.

Han mener, at det eksempelvis kan forklare, hvorfor skuespilleren George Clooney - der om nogen har kunnet vælge og vrage mellem kvinder - valgte den intelligente menneskerettighedsadvokat Amal Alamuddin.

Ifølge professor David Bainbridge er mænd faktisk ligeglade med, hvor store bryster er, så længe de er symmetriske. I forhold til ben betyder det kun noget, at de er lige, fordi skæve eller ujævne ben kan tyde på en udviklingsmæssig sygdom.

- Bryststørrelse betyder ikke noget. Faktisk har store bryster større sandsynlighed for at være asymmetriske, og mænd bliver tiltrukket af symmetri. Og de ser også ældre ud hurtigere, og mænd bliver tiltrukket af ungdom, siger professoren.

- Undersøgelser har vist gang på gang, at det (intelligens, red.) er det første, mænd kigger efter. Det viser, at hun vil være i stand til at tage sig af hans børn, og at hendes forældre formentlig også var intelligent, tilføjer han.

Læs også: 8 grunde til at du skal være glad for dine fyldige lår

Mænd sætter dog også pris på kurvede kvinder med brede hofter og bagdele og en talje, der er mindre end deres hofter.

Mere vægt på lår og rumpe antyder, at en kvinde har nok fedt på kroppen til at kunne gennemføre en graviditet.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: