Glenn dræbt i flyulykke under sin polterabend: 42-årig pilot tiltalt

Anklagemyndigheden har nu rejst tiltale mod den 42-årige pilot, der i marts 2012 styrtede ned på Flyvestation Skrydstrup ved Vojens.

Under en polterabend blev 37-årige Glenn Mensel fra Kolding dræbt, da han var med i et Siai Marchetti SF-260 fly.

Piloten lavede en såkaldt 'wing-over' manøvre i lav flyvehøjde hen over terminalbygningen. Men flyet ramte en gruppe grantræer i cirka otte meters højde. Det styrtede ned og blev smadret totalt, skriver Ekstra Bladet.

Piloten og Glenn Mensel blev kørt til Odense Universitetshospital, men det var kun piloten, der overlevede styrtet.

Den 42-årige pilot fra Vojens blev dengang sigtet for uagtsomt manddrab. Hvor alvorlig tiltalen mod piloten er, kan anklager Stine Pedersen fra Syd- og Sønderjyllands Politi først fortælle mere om den 16. januar.

Dagens Gossip