Glostrup fik første skybrud i Danmark i år

Det er DMi der oplyser, at årets første skybrud faldt i dag i Glostrup vest for København.

Her fik man først på formiddag 15,6 millimeter regn på en halv time.

Definitionen på skybrud er som bekendt mindst 15 millimeter nedbør på under en halv time, og det kunne man altså opfylde i Glostrup.

Men også Nordsjælland fik en hel del regn.

Senere på formiddagen målte man nemlig 16,1 millimeter regn i Skævinge syd for Arresø, og det var dermed årets andet skybrud i Danmark.

Med regnen fulgte et kraftigt tordenvejr og masser af lyn.

Netop Skævinge har i øvrigt fået mere end 43 millimeter regn i dag, så det var en kraftig front der trak forbi.

Dagens Gossip