God nyhed: Ganske få myg denne sommer

Skrevet af Elo Christoffersen

14/07/2013

Dagens topnyheder

Hvis du hader myg, så er der gode nyheder. Denne sommer er der nemlig færre end normalt af de summende irriterende bæster.

- Vi har usædvanligt få myg indtil videre. Jeg færdes ude i naturen morgen og aften, hvor der normalt er mange myg, og jeg har måske mødt fire myg, siger naturvejleder i Naturstyrelsen, Jes Aagaard, til eb.dk.

Årsagen til, at der er færre myg, skyldes formentlig at den danske sommer indtil videre har været både varm og tør. Det betyder, at myggene bliver væk.

- Det er godt med en varm sommer, fordi myggene skal bruge vand og varme for at lavernes æg kan klække, fortæller Jes Aagaard til eb.dk.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Og danskerne kan glæde sig over endnu et stykke tid, inden myggene kan komme.

- De næste uger har vi sol, og det betyder, vi er myggefri et stykke frem. Selvom der kommer vand efter det, skal myggene først parres, så der går minimum fire uger, inden myggene kommer, slutter Jes Aagaard.