God søvn: Bestemte ord får dig til at sove bedre

Har du problemer med at falde i søvn om aftenen, og sover du dårligt, er der faktisk et trick, du kan afprøve.

Ny forskning viser nemlig, at du med nogle få, simple nøgleord meget lettere kan falde i søvn.

I undersøgelsen, der har været publiceret i tidsskriftet Journal of Applied Social Psychology, læste testpersonerne søvnrelaterede ord som ’hyggelig’ og ’afslapning’ inden en middagslur, og de sov faktisk 47 pct. længere end personer, der ikke læste ordene inden luren.

Hjerterytmen var også lavere hos de personer, der læste de beroligende ord, og det er et tegn på en dybere søvn, skriver Menshealth.com.

På Soendag.dk får du 10 søvnråd, der virker.

Gør din hjerne klar til søvn

Ifølge Mitsuru Shimizu, der er forsker ved Southern Illinois University Edwardsville og som står bag undersøgelsen, kan de beroligende ord aktivere en mental proces i hjernen, der hjælper med at styre, hvor træt og udmattet du føler dig.

Man kender faktisk ikke helt årsagen til virkningen, men Mitsuru Shimizu sammenligner det med, at man eksempelvis også kan bruge nøgleord til at styrke selvtilliden inden en jobsamtale.

På samme måde kan man altså spore hjernen ind på søvn ved at bruge de beroligende og afslappende ord, siger forskeren.

Vil du prøve det derhjemme, skal du blot skrive ord som ’rolig’, ’afslapning’, ’falder i søvn’ og andre beroligende ord på små sedler. Sæt dem op et sted, hvor du ser dem lige inden sengetid. Det forbedrer din søvn, siger Mitsuru Shimizu.

Find din godnatlæsning på Q.dk – få 10 gratis erotiske noveller.

Af Mia Qvist Scheelsbeck, NewsDesk, Aller Media

Dagens Gossip