Gode nyheder, piger: Han kan godt have sex to gange i træk

Vender kæresten sig om på siden og falder i søvn lige efter sex?

Faktisk kan mange mænd godt give damen en tur til. Og det er der en god grund til.

Det viser forskningen, skriver Videnskab.dk.

Mænd har brug for at udløse en stor mængde sædceller for at kunne give sine gener videre. Men der kan være en evolutionær fordel i at kunne “skyde med skarpt” en ekstra gang.

“På den måde har mændene kunnet forsøge at forplante sig igen med en anden kvinde og dermed sikre artens overlevelse i højere grad. Men vi kan ikke sige med sikkerhed, om det er evolutionært betinget eller måske et tilfælde, at det forholder sådan,” siger Anders Juul, professor på Afdeling for Vækst og Reproduktion ved Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Men såfremt man gerne vil have et barn ud af anstrengelserne, kan der nu alligevel være en grund til ikke at “rutte med omgangene”.

I en undersøgelse fra 1963 satte forskere en række mandlige forsøgspersoner til at onanere to-tre gange dagligt i 10 dage og herefter en gang om dagen i 24 dage. Resultatet viste, at mændenes sædkoncentration var cirka på 60 procent af, hvad den havde været i begyndelsen.

“Undersøgelsen viser, at mænd reducerer koncentrationen af deres sædceller ved daglige og hyppige udløsninger. Samtidig viser den, at mængden af sæd reduceres med cirka halvdelen. Sædkoncentrationen er jo til dels et produkt af vedvarende celleproduktion, men er også bestemt af hvor mange af sædcellerne, der forsvinder ved ejakulation. Det kan tage flere dage, inden sædkoncentrationen når sit maksimum igen efter første udløsning,” siger Anders Juul.

Dagens Gossip