Gode råd fra Dennis Knudsen: Sådan får du håret til at holde

I denne her blæst og kulde føles det måske ligegyldigt at sætte håret, for efter en cykeltur i vinden eller en tur under huen, så sidder det alligevel som en høstak og ser mere tåbeligt ud end før, du gik i gang med at sætte det.

Det er klart at vejret og overtøjet bærer noget af skylden, men du kan selv gøre noget for at forlænge holdbarheden på frisuren og det er, ifølge fast skønhedsekspert på Ude og Hjemme Dennis Knudsen, ved at være omhyggelig.

Få et godt hårlak tip til glattet hår fra Dennis Knudsen på udeoghjemme.dk

Husk hele hovedet

Er du en af dem, der kører hårsprayen hen over håret i nogle hurtige ryk, før du smutter ud på cyklen, så er det ifølge Dennis Knudsen derfor, dit hår falder sammen:

- Hvis dine stylingprodukter skal virke optimalt, er det vigtigt, at du sørger for, at de kommer i hele håret. Ikke noget med bare at spraye uden på frisuren.

Sådan laver du din egen ansigtsmaske til den urene hud. Se hvordan på udeoghjemme.dk

Det er så nemt

Er din tid knap og har du ikke tid til at stå foran spejler i flere timer, så kan du alligevel nemt gøre lidt for at få en frisure, som holder bedre. Dennis Knudsen har et godt råd:

-…Del håret i små skilninger og spray helt ind ved hovedbunden og udefter, mens du er omhyggelig med at komme hele vejen rundt. Når produktet er i, skal du bruge begge hænder til at sætte frisuren. På den måde får du den fulde effekt af dit skum, volumespray, leave in-olier eller lignende.

Af redaktionen Ude og Hjemme, redigering Mette Skøtt/NewsDesk Aller Media

Dagens Gossip

Dagens TV