Gode råd, hvis dit barn vågner alt for tidligt

Sommeren er over os med alt hvad det indebærer - herunder lyse sommer aftener og morgener. Mange børn vågner derfor før en vis herre får sko på.

Jeanette Wegge-Larsen fra Sovecoach.dk rådgiver til dagligt familier i forhold til deres børns sovevaner og giver her gode råd til, hvordan du kan lære dit barn at sove længere om morgenen.

Når aftener og morgener er lyse, kan det være en udfordring - dels at få børnene i seng om aftenen og dels at få dem til at sove lidt længere, end de fugle, som begynder at synge tidligere end du synes, at dagen bør begynde.

Vågner dit barn meget tidligt, bør du være opmærksom på følgende:

- Bliver barnet hurtigt træt og pylret?

- Er det svært at få dagen til at hænge sammen?

- Sover dit barn ikke nok?

- Er barnet uoplagt og træt i løbet af dagen?

Hvis du kan genkende noget af ovenstående, kan du ofte gøre en aktiv indsats for at lære barnet, at dagen ikke begynder før kl. 6.

Hvad kan du gøre?

At "vække" til søvn:

Børn sover i "bølger" af let og dyb søvn og her imellem ligger en let opvågning. Vågner dit barn på samme tid hver morgen, kan det være blevet en vane, at vågne for meget op i en af de lette opvågninger. Dette kan man nogen gange have held til at bryde, ved simpelthen at forstyrre barnet i sin "rytme" INDEN det vågner helt op.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Stil en alarm til at vække dig 15-30 minutter før barnet plejer at vågne, og går du ind til det. Ae barnet på kinden, flyt lidt på det og put det med dynen. Derved kan du have held til at skubbe barnet over i næste søvnfase - uden at det vågner helt op og derfor sover videre i stedet. Gør dette i nogle dage eller en uges tid for at få brudt vanen.

Det er ikke morgen før klokken 6

Jeanette Wegge-Larsen mener, at klokken 6 eller derefter, er det tidspunkt, de fleste børn trives med at sove til. Vågner barnet inden da, bør du derfor holde fast i, at det stadig er nat. Sovecoach.dk´s grundprincipper bygger på, at det skal være trygt, men at der ikke kommer til at foregå noget hyggeligt, rart, spændende eller sjovt før klokken er 6.

Når der ikke er så meget at gøre

Omvendt er der perioder, hvor de tidlige morgener synes at passe barnet meget godt. Eller måske er dit barn et udpræget A-menneske? Kan du svare ja til nedenstående?:

- Dit barn er veludhvilet, frisk og klar om morgenen og holder sig fint igennem dagen?

- Sover barnet samlet set det antal timer, som er alderssvarende?

Så kan det være, at de tidlige morgener er naturlige for dit barn. Og du kan håbe på, at det kun vil være en periode.

Børn har som hovedregel har brug for at sove mellem 10 og 12 timers sammenhængende nattesøvn, indtil de er et godt stykke op i skolealderen.

Dagens Gossip

Dagens TV