Godt 13 boliger gik på tvangsauktion om dagen

Der blev i august sendt 395 bolig på tvangsauktion - 10 flere end måneden før, når Danmarks Statistik har korrigeret tallene for normale sæsonudsving.

Dermed ligger antallet af tvangsauktioner i august tæt på gennemsnittet over det seneste halve år på 297 med 369 som det laveste og 429 som det højeste antal på en måned.

Overordnet set er antallet lavt og dermed godt nyt for boligmarkedet, vurderer cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig.

»Ser vi på årets første otte måneder, kan vi konstatere, at antallet af tvangsauktioner er nedadgående set i forhold til samme periode sidste år. Frem til og med august har vi haft 3.157 tvangsauktioner mod 3.503 tvangsauktioner året før på samme tidspunkt - det er et fald på næsten 10 procent, og vi skal tilbage til 2009 for at finde et lavere antal af tvangsauktioner,« konkluderer han.

Han vurderer dog samtidig, at niveauet ligger over det normale niveau for dansk økonomi med et gennemsnitligt antal tvangsauktioner om måneden på 338 siden 1993.Den gradvise bedring i både priser og handelsaktivitet tyder på, at det vil blive lettere for boligejere i knibe at få solgt bolig på markedsvilkår og dermed undgå en tvangsauktion.

Dagens Gossip