Godt nyt før braget: Ward vil møde Kessler

Den ubesejrede amerikaner har tidligere været lunken i forhold til en revanche mod en modstander, han langt hen ad vejen udboksede i Oakland tilbage i november 2009. Men nu melder den religiøse WBA-verdensmester officielt ud over for sporten.dk, at Mikkel Kessler får sin revanche, hvis han trodser de fleste spådomme viser sit gamle jeg fem og vinder over Carl Froch på udebane i O2-Arena.

- Chancerne er rigtig gode. Andre (Ward red.) skal tilbage efter næsten 12 måneders inaktivitet og genoptræning. Men revanchekampe har udgjort en stor del af boksehistorien, og i mange tilfælde har vi set taberen komme tilbage som vinderen, siger Andre Wards promotor Dan Goossen til sporten.dk med henvisning til, at både Mikkel Kessler og Carl Froch led klare nederlag til Andre Ward i Super Six-turneringen.

Andre Wards promotor betinger sig, at vinderen af kampen mellem Kessler og Froch er så overbevisende, at kampen også kan sælges om en reel udfordring til Andre Ward.

Her er Dan Goossens tro på Mikkel Kessler et hak højere end de fleste eksperters.

- Selvom oddsene taler til Frochs fordel, så giver jeg Kessler rigtig gode chancer for at vinde, siger Dan Goossen.

Eksperterne forventer, at det kan blive meget svært for Andre Ward at komme uden om en revanchekamp mod vinderen af Kessler og Froch, der vil stå med både IBF- og WBC-verdensmesterskabet om maven. De færreste tror på en revanchesejr til hverken Froch eller Mikkel Kessler. Men den store diskussion bliver, om Andre Ward for første gang vil vise sin klasse uden for hjemlandets grænser og møde op i Europa.

Dagens Gossip

Dagens TV