Godt tilbud: Børn søges til gratis feriekoloni

Når man tænker på hvilken økonomisk svær tid vi står i, så er det måske lidt underligt at en feriekoloni med gratis tilbud ikke kan finde børn til en sommerferie.

Ikke desto mindre er det tilfældet i Sct. Georgs Gildets feriekoloni Skovvængehus i Bøgeskoven på Stevns, hvor der er ledige pladser.

Det er Dagbladet Køge der i dag skriver, at der kan være op til 27 børn i feriekolonien i uge 29. Men der er kun tilmeldt 18.

Og det altså selv om det er ganske gratis.

- Det er lidt underligt at stå med det hele parat og så ikke have pladserne fyldt op. Nu har jeg besluttet at gå i medierne for at gøre opmærksom på muligheden for en gratis ferie for børn, der ikke ellers ville komme nogen steder i sommer, siger Inge Bækvang fra Karise fra feriekolonien.

Det er en humanitær forening, der står bag lejren, og pengene er betalt af lokale sponsorer.

Personalet er på plads, inklusive en kogekone - men nu mangler man altså bare børnene.

Børn fra hele landet er velkommen på feriekolonien, og man kan udfylde en ansøgningsformular her.

Svaret på ansøgningen kommer efter weekenden.

Del meget gerne denne artikel, så flere børn får muligheden for en god sommerferie-oplevelse. Det fortjener de!

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Dagens Gossip