Gør dette og undgå at blive ferie-fed



En sommerferie handler langt hen af vejen om nydelse, og meget af den nydelse kommer fra god mad, dejlige drikke og skønne snacks, og det sætter sig alt sammen på maven. Pyt, så længe ferie er skøn, tænker du muligvis i øjeblikket. Men du fortryder stensikkert senere, og du kan faktisk gøre lidt selv, så du ikke returnerer fra ferien med en madbule på maven.



Womansday.com har slået sig sammen med ernæringsekspert og diætist Joy Bauer, der giver dig tips til rejserutiner, der hjælper dig med at holde formen i ferien. 



Særlig fem ting er kaloriebomber i din ferie – se hvilke


Planlæg dine måltider


Når du vågner om morgenen, så kan det være en god idé at gennemtænke dagen foran dig. Overvej hvad I skal i løbet af dagen, og hvor du må forkæle dig selv, og hvor du muligvis skal holde lidt igen. 

Skal I spise et super godt sted til aften, så kan du nok ikke undvære desserten der. Eller skal I på karamel-fabrik, så er det nok her, du skal snuppe dine ekstra kalorier….du vælger selv, hvad du helst vil.

Som modvægt så vælger du en sund morgenmad, frokost eller at droppe snacken ved poolen, så du ikke får for meget af det gode på en dag. 



Følg reglen om ’en ting’


Er der buffet på jeres hotel, så kan du følge reglen om, at du kun må tage en ting af hver og kun gå en gang – det sætter en natulig begrænsning. Og spiser I ude, så er der altså kun en dessert og ikke flere, eller hvis der er, så er der kun en bid af hver.



Kodeordet her er begrænsning – smager noget skønt, så gør det det stadig, selvom du nøjes med få bidder frem for tre hele kager.



Vælg en synd


På rejser rundt i verden er der ofte lokale specialiteter, der smager bedre end alt andet, fordi det er lokalt og fra området. Her kan det være en god idé at vælge en særlig ting hver dag, som du må synde i – det kan være italiensk sorbet is, det kan være kokosmælk, en croissant eller andre lækre ting.




Her får du den  bedste sex på ferien – Se, hvad der kendetegner mændene fra hver verdensdel

Drik de lette drinks


De fleste feriedage indeholder som regel alkohol, og med mindre du kan holde hele dage fri for alkohol, så er det en udmærket taktik at have en plan for forbruget.
 
Vælg for eksempel en danskvand til frokost i stedet for øllen og gem dermed de kalorier til et glas vin senere. Eller byt de store tunge tropiske drinks ud med dem, der er lidt lettere som eksempelvis et glas vin eller en vodka tranebær.

Af Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media



Dagens Gossip