Golflegende til Rory McIlroy: Brug mindre tid på Wozniacki

Golflegenden Gary Player opfordrer Rory McIlroy til at spendere mindre tid på kæresten Caroline Wozniacki, såfremt han igen vil være verdensetter.

Sydafrikanske Gary Player betragtes som én af golfhistoriens bedste spillere, og han giver via My Sporting Life et par gode råd til Rory McIlroy, hvis karriere synes at være være gået i stå.

- Jeg elsker Rory McIlroy, han har et unikt talent, men du kan ikke prioritere, som han gør lige nu. Han vinder US Open, men holder så fri i en måned. Det kan man ikke. Han skulle maksimalt have taget en uge fri for at slappe lidt af, og så være vendt tilbage til nye turneringer. Du er nødt til at forberede dig, siger Gary Player til avisen The Independent.

På verdensranglisten er Rory McIlroy dumpet fra førstepladsen og ned som nummer tre i løbet af 2013, efter han blandt andet i 2011 vandt US Open og året efter PGA Championship.

Det sikrede ham efterfølgende en gigantaftale med Nike, men gennem længere tid har resultaterne være skuffende set ud fra forventningerne til nordireren, og det har fået flere til at pege på kæresten, Caroline Wozniacki som værende den direkte årsag.  -Når du er en forelsket ung mand, så er det kun naturligt at golf kommer i anden række for en stund. Kærligheden er stadig det største i vores liv. Men Rory er nødt til at gøre som jeg. Sikre sig en hustru som kun opfordrer til succes og er villig til at ofre sig for den succes, lyder det fra Gary Player.

Det er især nordirerens mange rejser rundt i verden for at bakke den danske tennisstjerne op, der skal skæres ned på, lyder det fra 77-årige Gary Player.

Dagens Gossip