Google kalder sorte brugere for gorillaer

Skrevet af Laura Nygaard

02/07/2015

Dagens topnyheder

Google er blevet tvunget til at undskylde, efter deres billedegenkendelsesværktøj vurderede, at to sorte mennesker var gorillaer.

- Google Photos. Fu*k jer. Min ven er ikke en gorilla.

Sådan skrev Jacky Alcine, da han opdagede, at det billede, han havde uploadet af sig selv og en veninde, var endt i en mappe med titlen ‘Gorillaer’ på Google Photos.

Læs også: Svensk pølsesnak går viralt: Er denne pølse racist?

Her kategoriseres billeder automatisk ved hjælp af Googles avancerede funktion, der selv genkender motiver og på den møde gør søgning nemmere.

I dette tilfælde var motivet bare på ingen måde en gorilla, og derfor måtte Google skynde sig at undskylde fejlen og love, at programmørerne arbejder på en løsning.

- Tak for at fortælle os det så hurtigt. Det ligger øverst på listen over fejl, vi aldrig vil støde på, skriver Googles Yonathan Zunger.

De vil nu være ekstra opmærksomme på ikke at bruge automatiske kategorier, som kan være ekstra uheldige at komme til at putte et menneske i ved en fejl.

Læs også: Stortissende racist onanerede med brandslukkerslange i numsen

En anden Twitter-bruger gør opmærksom på, at værktøjet har mange problemer med mørke ansigter, mens den virker næsten upåklageligt hos hvide mennesker.

Til det må Yonathan Zunger desværre skuffe:

- Det ville jeg ønske, den gjorde. Indtil for ganske nyligt forvekslede den hvide ansigter med hunde og sæler, svarer han.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: