Google markerer i dag Carlos Juan Finlays 180 års fødselsdag

Carlos Juan Finlay blev født den 3. december 1833 i byen Puerto Príncipe (der i dag hedder Camagüey) på Cuba.

Han hed oprindeligt Juan Carlos Finlay y Barres, og havde rødder tilbage til Frankrig og Skotland. Han ændrede senere selv sit navn til Carlos Juan Finlay.

Han studerede på Jefferson Medical College i Philadelphia i USA, men vendte efter studierne tilbage til Cuba.

Carlos Juan Finlay blev kendt for sin omfattende og engagerede opgave med, at stoppe gul feber og andre epedemier som blandt andet kolera.

Det skete efter flere udbrud af sygdommene i i hovedstaden Havana, og han forsøgte at finde ud af hvordan epedemierne spredte sig.

Han havde i mellemtiden selv åbnet sin egen lægeklinik i Havana, hvor han fik sin viden fra arbejdet med sine patienter.

En af hans konklusioner var, at gul feber var smittebårent af myg , og det var ad den vej sygdommen spredte sig. Hvilket mange af hans kolleger dog var uenige med ham i.

Det store gennembrud kom i 1870erne i starten af 1880erne, hvor det lykkedes for at bevise, hvordan den gule feber blev spredt.

Han udarbejdede han nemlig i 1881 en teori om, at myg bar sygdommen, og at det var ad den vej mennesker blev smittet med gul feber og andre sygdomme. Og altså at raske blev smittet af myg, der havde stukket smittede mennesker.

Finlay var en alsidig herre, der talte en række forskellige sprog, herunder fransk, engelsk og latin. Ud over epedemierne, havde han også stor interesse i plantesygdomme og tyngdekraft.

I syv omgange blev han indstillet til en Nobelpris i enten medicin eller fysiologi, men han fik dog aldrig den ære.

Carlos Juan Finlay døde i sit hjem i Havana den 20. august 1915, hvor han blev ramt af et slagtilfælde.

Dagens Gossip