Google markerer i dag psykiateren Hermann Rorschach

Når du i dag bruger Google til at finde oplysninger, støder du ind i psykiateren Hermann Rorschach.

Hermann Rorschach blev født den 8. november 1884 i Zürich, og han ville altså i dag være fyldt 129 år.

Han var en freudiansk psykiater, der især blev kendt for en psykologisk test, der blev navngivet Rorschach-testen - eller mere folkeligt "blækklat-testen".

Med testen fandt Hermann Rorschach ud af, at man med disse blæk-tegninger kan vise noget af vores ubevidste personlighed.

Kort fortalt går testen ud på, at man bliver præseneret for ti forskellige blæk-tegninger - en af gangen - og så skal patienten fortælle hvad man ser (se nogle af dem herunder).

Tegningerne forestiller i sig selv ikke noget, men det er op til den enkelte at forklare hvad de ser i dem.

Hvor personerne altså ofte får noget vidt forskelligt ud af blæk-tegningerne, hvilket han brugte til at forklare ting om patienternes personlighed.

Hermann Rorschach læste blandt andet under den anerkendte psykiater Eugen Bleuler, der i øvrigt havde undervist Carl Jung .

Og netop blæktegningerne, som han havde haft stor interesse for helt fra barndommen, optog ham meget, For hvorfor så mennesker noget så vidt forskelligt i de samme tegninger?

Hermann Rorschach blev blot 37 år. Han døde i 1922 af en betændelse i bughinden, formentlig udløst af en blindtarmsbetændelse.

Herunder kan du se nogle af de blæk-tegninger han brugte - hvad forestiller de for dig?

Dagens Gossip