Gorbachov hovedperson i ny TV-film

Skrevet af Aller

05/04/2013
Sovjetunionens sidste præsident Mikhail Gorbachov bliver omdrejningspunktet i en TV-film, den amerikanske kabelkanal HBO er på vej med. Bag projektet står også Tom Hanks og Leonardo DiCaprio. Deres produktionsselskaber Playtone og Appian Way skal stå for den praktiske realisering af filmen. Ifølge Hollywoods branchepresse følger handlingen opløsningen af Sovjetunionen, sådan som Gorbachov oplevede forløbet i 1980erne og frem til det endelig sammenbrud i 1991. Den nu 82-årige russiske statsmand er konsulent på projektet, der endnu ikke har fået en titel, ligesom Hanks og DiCaprio mangler at finde den skuespiller, de vil give hovedrollen. Den forhenværende præsident med kælenavnet Gorby er flere gange tidligere skildret på film, senest af Christoph Waltz i Mike Newells næste film, det politiske drama »Reykjavik«. Her kan biografgængerne opleve Michael Douglas som Gorbachovs amerikanske modpart Ronald Reagan.

Mest læste i dag