Gorillaen Koko adopterer to killinger, fordi hun ikke selv kan få børn

Skrevet af Jesper Larsen

15/10/2015

Mest læste i dag

Gorillaen Koko er mest kendt for at være en af de første gorillaer, der lærte at kommunikere med tegnsprog, men det er langt mindre kendt, at hun aldrig fik børn, selvom hun forguder dem. 

Hun bliver ofte set med en lille dukke i armene, som hun forsøger at få til at 'tale' ved at bevæge armene på den. 

Derfor havde hendes passer arrangeret en overraskelse i anledning af hendes 44-års fødselsdag forleden.

Hun blev præsenteret for en papkasse med killinger i, og de nuttede små katte gik lige i hjertet på Koko. 

Hun tog forsigtigt en af killingerne op, og selvom hendes hånd er meget stor, passer hun nænsomt på den lille killing og forsøger at nusse den med en finger. 

Efter at have hilst på killingerne laver hun et tegn, der viser, at killingerne er hendes babyer.