Grå horisont får Mærsk til at skære 4000 containerjob

Udsigterne for skibsfragt af containere er så nedslående, at verdens største rederi på området, danske Maersk Line, nu skruer op for sit spareprogram.

Inden udgangen af 2017 vil rederiet, som indgår i A.P. Møller-Mærsk-koncernen, nedlægge mindst 4000 job, mens salgs- og administrationsomkostningerne skal sænkes med 250 millioner dollar om året.

- Vi er på en rejse, som skal transformere Maersk Line. Vi vil lave organisationen smallere og mere simpel. Vi vil forbedre vores kundeoplevelse digitalt og på samme tid arbejde så effektivt som muligt, siger Søren Skou, containerrederiets topchef.

/ritzau/

Dagens Gossip