Grå jul: Vi får en lun juleaften med op til ti grader

For mange er det først rigtig jul når sneen falder, men sådan bliver det på ingen måde i år.

I stedet kan vi se frem til en grå og lun juleaften og juledage - og ikke skyggen af sne.

Juleaftensdag byder på tørt vejr, og lokalt kan man endda få solen at se.

I løbet af natten til Juledag kan der komme et regnvejr fra vest, og temperaturen Juleaftensdag vil ligge på mellem fem og 10 grader.

Det bliver blæsende med en frisk vind til kuling fra en sydlig retning.

Juledag og 2. Juledag fortsætter det milde og blæsende vejr, oplyser DMI.

Det positive i det er, at vejret ikke vil være et problem for juletrafikken.

Dagens Gossip

Dagens TV