Grådkvalt pige bønfalder mobbere og skolens ledelse i bevægende video

At mobning har voldsomme konsekvenser for ofrene, er blevet slået helt fast, efter adskillige teenagere har taget deres eget liv.

En video lavet af den 16-årige pige Dana Hamrick, der går på Truman High Scool i Michigan, er nu gået viralt. Det skriver Opposing Views

I den bønfalder hun skolens ledelse om at tage affære. Hun har nemlig ikke oplevet synderlig opbakning fra den kant, siger hun.

- De får mig til at have det så dårligt med mig selv, siger hun i begyndelsen af videoen.

Senere forklarer hun om en episode, hvor hun angiveligt forsøgte at gemme sig i frokostpausen for at undgå mobberne i cafeteriet. Her opdagede viceskoleinspektøren hende.

Læs også: Politiet advarer mod mobbe-app, der opfordrer unge til at begå selvmord

Hun spurgte ifølge pigen, hvor hun burde være henne. Dana Hamrick svarede efter eget udsagn, at hun burde være til frokost.

- Du kan ikke gemme dig. Forsvind, skulle viceskoleinspektøren eftersigende have sagt.

- Jeg gemmer mig kun, så jeg ikke bliver latterliggjort i cafeteriet, siger den grådkvalte teenager.

Hun fortæller også om andre episoder, hvor hun har stået i cafeteriet, mens folk har peget på og talt om hende, insinueret, at hun var retarderet og sagt, ingen ville være venner med hende.

Læs også: Far ville redde fremmed dreng fra mobning - det endte med at koste ham dyrt

I første omgang bad skolens ledelse Dana Hamrick om at tage videoen ned fra Youtube, påstår teenageren. Det gjorde hun, men lagde den op igen dagen efter.

Hendes forældre siger, at selvom de for flere måneder siden alarmerede skolen om mobningen, blev de først kontaktet, da videoen blev lagt på nettet.

Se den hjerteskærende video nedenfor.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip

Dagens TV