Grækenland: Der vil komme en aftale inden 48 timer

Skrevet af admin

16/02/2015

Dagens topnyheder

Endnu gang mislykkedes det for eurozonens 19 økonomi- og finansministre at enes om betingelserne for håndteringen af Grækenlands milliardgæld på et møde i Bruxelles.

Men den græske finansminister, Yanis Varoufakis, forbliver optimistisk.

- Jeg er ikke tvivl om, at forhandlingerne og diskussionerne vil fortsætte. Jeg er ikke tvivl om, at der i sidste ende vil være en aftale, siger han på et pressemøde, efter mødet er slut.

Ministeren slår endda fast, at han ikke er i tvivl om, at Grækenland og resten af eurozonen vil komme frem til en aftale "i løbet af de næste 48 timer".

- Vi vil mødes halvvejs inden for de næste par dage.

Det vil formentlig også blive nødvendigt, da resten af eurogruppens tålmodighed er ved at blive brugt op.

- Vi kan bruge denne uge. Men så er det også det, siger eurogruppens formand, den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem.

/ritzau/