Grænsekontrol går ud over politiets andre opgaver

Skrevet af Morten Larsen

02/10/2015

Mest læste i dag

Den seneste tids massive tilstrømning af flygtninge og migranter har givet politiet masser at holde øje med ved færgeovergangene.

Ved Rødbyhavn har politifolkene haft travlt med at føre kontrol over de tusindvis af mennesker, der i den seneste månedes tid har krydset grænsen i jagten på en sikker og bedre tilværelse.

De mange timers overarbejde for betjentene kommer til gå ud over ordensmagtens andre opgaver, når timerne ved grænsen skal afspadseres.

-Vi har almindelig håndtering af det ekstra overarbejde, der nu måtte opstå. Men at man kan opleve længere efterforskningstid, det kan jeg ikke afvise, siger politiinspektør for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Kim Kliver til Folketidende.

Læs også: Politichef holdt Tibet-oplysninger tilbage for minister

Det bliver ikke kun borgere på Sydsjælland og Lolland-Falster, der risikerer at blive berørt af politiets afspadsering, da en del af betjentene ved grænsen har nemlig deres normale arbejdsgang i andre politikredse.

Ifølge Kim Kliver er der dog ingen grund til at frygte, at politiet ikke rykker ud i de situationer, hvor man som borger har brug for assistance.  

-Der vil selvfølgelig stadig sidde betjente klar, hvis borgerne skal bruge os akut, siger Kim Kliver.
 

Følg Dagens Politik for flere lignende artikler: