Grænsen er nået: 12-årig dreng mobbes med 'John Hitler'

Skrevet af Michael Lauritsen

27/02/2014

Dagens topnyheder

At medvirke i en quiz på tv har haft konsekvenser for 12-årige Benjamin. Nu hænges han ud i en landsdækkende vittighed. Og grænsen er ved at være nået.

Det hele tog sit udgangspunkt, da Benjamin var med i programmet 'Fredagsfesten' på DR Ultra den 7. februar. Han og kammeraterne fra elhockey-holdet dystede mod deres trænere.

Da værten stiller spørgsmålet; 'Hvad hedder Hitler til fornavn?, råber Benjamin begejstret; 'John Hitler, John Hitler.

'John Hitler' er siden blevet lidt af et Facebook-fænomen, som følges af mere 56.000 brugere. Siden er krydret med flere videoer, billeder og sågar et musiknummer.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Benjamins far, Bjarne Jørgensen, fortæller til MetroXpress, at den virale vittighed ikke er sjov for familien længere.

Han pointerer over for avisen, at klippet, der florerer på nettet, er taget ud af en sammenhæng, og at det ikke er okay, fordi Benjamin er handicappet og går på specialskole.

Faderen beskriver videre sin søn som værende 'ikke helt med kognitivt set' i forhold til andre børn på samme alder. Til gengæld er han godt klar over, at der bliver lavet grin med ham.

- Han er ved at være nået grænsen. Han bliver mindet om det hver dag, jo flere, der opdager det ude på skolen, siger Bjarne Jørgensen til MetroXpress.

Selvom det var Benjamin, der ufrivilligt blev ophavsmand til vittigheden, så er han ikke den eneste, der er blevet hængt ud som 'John Hitler'.

LÆS OGSÅ: Facebook-side hænger død mand ud som 'John Hitler'

Dagens.dk kunne i sidste uge fortælle, at Facebook-siden 'John Hitler' havde brugt en afdød mands billede som profilbillede. På billedet havde manden - ved hjælp af billedmanipulation - fået en naziuniform på.

Der var tale om John Brinck Hilligsøe fra Nykøbing Sjælland, som i efteråret blev efterlyst af politiet, efter han forsvandt på vej til psykiatrisk behandling. Han blev senere fundet død.

'John Hitler'-sidens administrator forklarede over for Dagens.dk, at man havde fundet billedet på nettet og ikke tænkt over dets historik.

Det blev efterfølgende fjernet og erstattet af et animeret billede.