Græsk kystvagt anholder 78 syriske flygtninge på Rhodos

Skrevet af admin

18/10/2013

Mest læste i dag

Græske myndigheder har fredag arresteret 78 immigranter, som landets kystvagt formoder er syriske flygtninge. Det oplyser landets kystvagt.

Anholdelserne er sket på ferieøen Rhodos, der ligger tæt på Tyrkiet i den østlige del af Det Ægæiske Hav.

De græske myndigheder har ledt efter flygtningene på Rhodos siden onsdag, da to mænd, som mistænkes for at være menneskesmuglere, blev anholdt på en båd, der sejlede under tyrkisk flag.

Grækenlands kystvagt har ikke endnu oplyst noget om flygtningenes identitet, men lokale medier rapporterer, at der er tale om syriske flygtninge.

I tirsdags reddede kystvagten 73 syriske flygtninge, der var fanget på en båd, der flød rundt i Det Ioniske Hav, der ligger syd for Adriaterhavet mellem Grækenland og Italien.

/ritzau/AFP