Græsrødder vil have statskassens låg klappet op

I en rundspørge, som Berlingske Research har foretaget blandt lokalformænd og byrådspolitikere i regeringspartierne, erklærer hele 83 procent sig »meget enig« eller »overvejende enig« i, at regeringen bør lempe finanspolitikken næste år, skriver Berlingske.

Særligt opsigtsvækkende er det, at kravet også lyder fra det radikale bagland.

»Jeg er træt af at have en teknokratisk regering, der kun tænker på 2020-, 2030- og 2050-planer. Det skal ske nu. Jeg kan ikke se andre redskaber end at lempe finanspolitikken,« lyder den klare opfordring fra de Radikales lokalformand i Herlev, Daniel Majgren.

Han bakkes op af Erling Hugger Jakobsen (S), der er byrådsmedlem i Faxe Kommune:

»Man skal indføre tobinskatten og bruge pengene på offentlige investeringer. Det ville holde hånden under beskæftigelsen og skabe job til de mange ledige,« siger han.

Kravet om at lempe finanspolitikken har de seneste dage lydt med stadig større røst over for regeringen fra flere af dens traditionelle støtter. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) og LO-formand Harald Børsting har blandt andet været på banen, og senest har vismændene peget på, at der er plads til flere lempelser på næste års finanslov.

Henrik Gade er radikal lokalformand på Lolland-Falster. Han håber, at regeringen lytter til opfordringerne:

»Der mangler vækst i samfundet, og derfor bør man lempe finanspolitikken. Det er meget paradoksalt, at selv vismændene anbefaler, at man gør det, og at en regering med denne farve så siger nej.«

Enhedslisten har i løbet af foråret advaret regeringen om, at den vil gøre en lempeligere finanspolitik til et hovedkrav under efterårets finanslovsforhandlinger. Ifølge Berlingskes oplysninger overvejer regeringen netop nu, hvordan den skal gribe sagen an.

Centrale kilder oplyser, at flere modeller kan komme i spil, men at en række nøgletal for økonomien, som regeringens maskinrum i disse dage er ved at analysere, afgør, hvor store armbevægelser, der kan blive tale om.

Samtidig kigger regnedrengene i Finansministeriet nærmere på, hvilke muligheder regeringen har for at stimulere økonomien med midler, som ligger uden for finanspolitikken. Det gælder blandt andet den såkaldte Landsbyggefond, der bruges på renovering af de almene boliger, og sågar pensionsmidler, som kan sendes i omløb, uden at det direkte har betydning for de offentlige finanser.

SF-leder Annette Vilhelmsen (SF) ønsker ikke at sætte fingeren på, hvilke tiltag der skal til for at skabe mere vækst og flere arbejdspladser, men hun åbner for at lempe finanspolitikken på den kommende finanslov.

»Vi fører en fornuftig økonomisk politik, men selvfølgelig skal vi være åbne over for, hvad vi kan gøre for at understøtte vækst og arbejdspladser,« forklarer hun.

Den erklærede uafhængige tænketank Kraka har gennemgået regeringens egne økonomiske nøgletal. Ifølge Kraka-direktør Jakob Hald, der tidligere har været afdelingschef i Finansministeriet, vil regeringens planlagte økonomiske politik påvirke BNP-udviklingen i negativ retning med 0,2 procent som direkte konsekvens af, at regeringen holder igen på de finanspolitiske midler.

»Ifølge regeringens egne tal vil der være et svagt negativt vækstbidrag som følge af den finanspolitik, der nu ligger i kortene. Det er konsekvenserne af regeringens egen økonomiske politik,« forklarer han.

De Radikales politiske leder, Margrethe Vestager (R), har for nylig advaret mod økonomisk »zig-zag«. Og over for sit eget bagland vil hun kun love, at regeringen bruger det økonomiske rum, der er med »en sikkerhedsafstand« til EUs krav om, at statens underskud maksimalt må være på tre procent.

»Vi har lagt en linje, der indebærer, at vi lemper inden for den ansvarlige ramme, at vi stadig har en sikkerhedsafstand ned til de minus tre procent, som er den bund, som vi ikke vil træde foden igennem. Det rum, der er, bruger vi i sagens natur. Blandt andet afspejles det i regionsaftalen fra sidste uge, hvor anlægsniveauet ligger to milliarder over anlægsniveauet i 2013,« lyder det fra Vestager.

Berlingske har også sendt rundspørgen til en række borgmestre fra regeringspartierne, hvor 11 ud af de 15 SRSF-borgmestre, der har deltaget i rundspørgen, enten er »meget enig« eller »overvejende enig« i, at regeringen bør lempe finanspolitikken næste år.

Ifølge Odsherred-borgmester Thomas Adelskov (S) har krisen bidt sig fast, og derfor bør regeringen sparke mere gang i væksten.

»Det er god socialdemokratisk latin, at man benytter sig af det offentlige for at stimulere økonomien, og det er en fejl, at regeringen afviser det,« siger han.

Finansminister Bjarne Corydon (S) mener, at det reelle billede af regeringens økonomiske politik ikke afspejles fuldt ud af de finanspolitiske nøgletal. Han henviser til, at fremrykkede investeringer fra Landsbyggefonden ikke medregnes af beregningstekniske årsager, og dem har regeringen allerede gjort brug af for at stimulere økonomien.

»Hvis man vil have et samlet indtryk af den økonomisk politik, er man nødt til at have det med. Vi fører en samlet økonomisk politik, hvor vi har prøvet at tage fat i alle de håndtag, der nu kan bruges for at sætte så meget som muligt gang i tingene inden for de ansvarlige rammer, der holder vores renter nede,« forklarer Bjarne Corydon.

Dagens Gossip

Dagens TV