Gram får en udendørs fitnessplads

På fredag åbner Gram Fritidscenter en udendørs fitnessplads.

I disse dage lægges der sidste hånd på en udendørs fitnessplads ved Gram Fritidscenter. Dermed giver Haderslev i bevægelse og Gram Fritidscenter endnu flere af kommunens borgere mulighed for at tage fitnesstræningen med udenfor og dermed få ekstra gavn af sin træning.

- Udendørs træning har en positiv indvirkning på menneskets psykiske og fysiske sundhed. Træning i det fri har blandt andet indflydelse på vores humør, følelsen af overskud og selvsikkerhed, og det medfører en øget sundhed, siger Asta Freund, formand for udvalget for Sundhed og Forebyggelse Haderslev Kommune.

Haderslev og Vojens åbnede sidste år to udendørs fitnesspladser. Nu bliver det så Grams tur.

Indvielsen af den udendørs fitnessplads finder sted ved Gram Fritidscenter på fredag klokken 15. Åbningstalen afholdes af Asta Freund, formand for Udvalget for Sundhed og Forebyggelse i Haderslev Kommune.

Efter den officielle åbning vil en fitnessinstruktør vise, hvordan fitnessredskaberne bruges, og alle vil få mulighed for at opleve glæden ved udendørstræning.

Alle er velkomne, det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip