Grand prix-hitmagere: Basim får en middag

Sangskriverne står normalt i skyggen af deres solist - selv når det nummer, de har skrevet og komponeret, vinder Dansk Melodi Grand Prix.

Det lavede KODA i år om på med en pris på 100.000 kroner til tekstforfattere og komponisterne bag vindersangen.

- Vi er virkelig glade for den her pris, siger Lasse Lindorff, Kim Nowak-Zorde og Daniel Fält, som sammen med Basim har lavet dette års grand prix-vindersang "Cliche Love Song".

- Det er et total opturs-initiativ. Beløbet er ikke så vigtigt. Det kunne lige så godt have været et blankt stykke papir, hvor der stod "tillykke, vi værdsætter det, I laver", siger Lasse Lindorff om KODA-prisen.

Følg alt om Grand Prix'et på Facebook - Klik her

Vinderholdet har ingen specifikke projekter i tankerne, som pengene skal bruges til. De skal med egne ord bare fortsætte med at skrive rigtig gode popsange. Men fejres, det skal det da.

- Vi har snakket lidt om, at vi skulle have en weekend i et sommerhus, hvor vi bare skulle skrive - væk fra konerne og kæresterne. Og så skal vi spise en rigtig god middag med Basim - vi giver!, lover Daniel Fält.

Basims vindersang "Cliche Love Song", var ikke fra starten tænkt som en grand prix-basker. Men derfor er de tre herrer ikke bange for at sige, hvad der gjorde netop deres sang til en vinder.

- Det er en glad sang med nogle elementer i, som er nemme at huske. Basim gik ind og leverede varen og fik hele salen med. Det var bare god karma, konkluderer Kim Nowak-Zorde.

Newspaq

Dagens Gossip

Dagens TV