Gratis internet i vestjyske busser

Buspassagererne kan bruge rejsetiden effektivt til at arbejde, læse mails, surfe rundt på nettet eller tjekke Facebook.

- Vi er klar over den betydning, en god og stabil internetdækning har for kommunen, også i forhold til den offentlige transport. Derfor er vi glade for at kunne give muligheden for gratis internet til de borgere i kommunen, der bruger busserne. Vi har en del børn og unge, som bruger en god del af deres fritid i bussen. Nu har de mulighed for at bruge tiden aktivt, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune, Ole Kamp (V).

Efter et år evalueres brugen af netadgangen for at vurdere, om der kan tilbydes samme service på andre busruter i kommunen.

Formålet med initiativet er bl.a. at gøre den kollektive trafik mere attraktiv, serviceorienteret og brugervenlig samtidig med, at det på sigt vil medvirke til at flytte bilister over i den kollektive trafik til gavn for miljøet. Teknisk set er netforbindelsen i bussen bedre end vanlige trådløse opkoblinger, da hele bussen bruges som mobilantenne.

Dagens Gossip