Gratis parkering: Tykke bilister må holde på handicappladser

Skrevet af Sol Stoffregen

19/01/2014

Mest læste i dag

Stærkt overvægtige briter udstyres med handicap-tilladelse, som giver grønt lys til at parkere på de fordelagtige handicapparkeringspladser.

Det er fornyelig kommet frem, at 26 procent af voksne briter er stærkt overvægtige, og i 2050 vil halvdelen af briterne høre til i den tunge kategori, hvis ikke kurven knækker inden da. Det skriver Dailymail.com.

Årsagen til at engelske folk i den tunge vægtklasse kan få fingre i de ellers forbeholdt handicappede p-pladser, er, at flere overvægtige har svært ved at gå til og fra bilen, når de holder på en almindelig p-plads. Flere engelske byer er ved at lægge sidste hånd på de specifikke retningslinjer for hvem, der er berettiget til handicapskiltet.

I den engelske by Walsall nær Birmingham hedder det, at folk, der er svært overvægtige som følge af dokumenteret sygdom kan få handicaptilladelser, ifølge Dailymail.com  

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Beslutningen møder modstand hos flere engelske foreninger, som forudser store millionregninger, når myndighederne skal vurdere, om hver enkel overvægtig borger er fed af selvforskyldte årsager eller af sygdom.  

- Jeg mener, at det er spild af penge, og det er katastrofalt, at man skal give tilladelser til folk, der ikke burde have brug for dem, siger Tam Fry fra fedme-foreningen National Obesity Forum til Daily Mail.

Tam Fry hælder mest til at arrangere slankekure for de pågældende mennesker. Læs hele historien her