Gratis skolemad har dræbt 22 børn i Indien

Menuen lød på ris, soyabønner og kartofler i karry. Men noget må være gået galt. Det der ellers skulle være et sundt gratis måltid, viste sig at være dræbende for 22 børn, og har gjort 24 andre voldsomt syge.

Man tror, at maden er blevet inficeret med insekticider, en gift brugt mod insekter, som også er farlig for mennesker. Derfor undersøger man nu, hvordan skolebørnenes mad blev forgiftet.

Den gratis skolemad er en del af et projekt, som giver mad til over 120 millioner børn.

Historien her er fra den indiske provins Bihar, som er kendt for, at være meget fattig. Dertil har skolekøkkenerne i området også ry for særlig dårlig køkkenhygiejne, så madforgiftning er ikke en sjælden ting for de lokale skolebørn.

Efter de mange dødsfald i går, er skolens forstander flygtet. Derfor har de nu demonstrerende forældre til børn på skolen ingen meldinger fået endnu, skriver Huffingtonpost.

Dagens Gossip