Gratis tatovering: Nu skal svastikaet ud af nazismens skygge

Et af nazismens tydeligste symboler var hagekorset, men svastikaet, som tegnet egentlig hedder, findes også mange andre steder som for eksempel på danefæet Solvognen og på Carlsbergs store elefanter.

Og nu skal svastikaet ud af nazismens tunge skygge.

Derfor er verdensomspændende netværk af tatovører og andre kropsudsmykkere gået sammen om en årlig "Lær at elske svastikaet"-dag.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Eventen "Learn to love the Swastika" afholdes den 13. november, som er årsdagen for kunsteren og debattøren ManWomans død. ManWoman var med til at grundlægge bevægelsen, der nu vil rense svastikaet fra fortidens synder.

190 tatovører i hele verden deltager, og i Danmark bliver dagen markeret af Meatshop Tattoo i København, hvor man hele aftenen laver gratis svastika-tatoveringer på kunderne.

LÆS OGSÅ: Her er de værste stavefejl i stjernernes tatoveringer

Men der er dog visse krav. For de københavnske tatovører deltager i eventen for at "hjælp med at befri svastikaet for nationalsocialismens svøbe," som det lyder i en pressemeddelelse.

- Vi tatoverer ikke racister eller mennesker, der ikke deler vores syn på alle menneskers ligeværd. Er du ikke enig i dette, bedes du afholde dig fra at sætte fod i vores forretning, Vi accepterer ikke nogen form for racisme, lyder det fra Meatshop Tattoo.

Det er muligt at booke en plads i køen til de gratis svastika-tatoveringer, som dog ikke må værre større end 7 gange 7 centimeter.

Dagens Gossip