Gratis whisky på Saint Patrick’s Day

En lang række irske pubs over hele Danmark langer på mandag gratis whiskys over bardisken. Serveringen finder sted i blandt andet København, Odense, Roskilde og Aalborg.

På årets St. Patrick’ Day er det 1553 år siden, at præsten der indførte kristendommen i Irland døde. Irlands nationaldag markeres ved, at irske familier går i kirke om morgenen og fortsætter fejringen om eftermiddag.

Dagen markerer også afslutningen på fasten, så folk på denne dag har måttet spise og drikke samt feste, som de ville. Dagen fejres med hundredvis af St. Patrick’s Day-parader over hele Irland.

Saint Patrick’s Day forbindes blandt andet med trekløveren (’shamrock’ på engelsk), idet Saint Patrick benyttede dette symbol til at lære irerne om kristendommens treenighed, Faderen, Sønnen og Helligånden.

Patrick og whisky

Der fortælles mange historier om Saint Patrick; en af dem lægger op til, at man fejrer hans dag med irsk whisky:

Da Patrick på en af sine rejser overnattede på en irsk kro og indehaveren skænkede en meget lille whisky, bemærkede Patrick, at kælderen husede en djævel, der levede af hans nærighed. Djævelen ville først forsvinde, når kroejeren forbedrede sig. Næste gang Patrick besøgte kroen fik alle skænket whisky til randen.

Irske miljøer over hele verden fejrer dagen med fester og parader. Det gælder ikke mindst i Australien, Canada og USA. I Danmark fejres dagen på Rådhuspladsen i København med musik, dans og festparade.

Dagens Gossip

Dagens TV