Gravid kvinde fik vandscooter i hovedet

Rock Under Broen ved Middelfart fik sent lørdag aften et trist afslutning for ni venner, da en vandscooter fløj hen over en speedbåd og ramte en gravid 25-årig kvinde i hovedet.

- De var sejlet fra Strib til Middelfart for at deltage i Rock Under Broen. Otte af dem var i en speedbåd, og den sidste var på vandscooter, fortæller vagtchef Lars Thede fra Fyns Politi.

Ved 23.30-tiden vil de venner ni hjem igen og sejler mod Strib nord for Middelfart.

- De sejler af sted med stor hastighed med speedbåden forrest, mens føreren af vandscooteren leger lidt i hækbølgen, siger Lars Thede.

Da de når frem til Strib, tager føreren af speedbåden gassen helt af, så den meget hurtigt ligger stille.

- Det opdager ham på vandscooteren ikke. Han flyver hen over båden og lander foran den. Undervejs rammer vandscooteren den gravide kvinde i hovedet, fortæller vagtchefen, der understreger, at der ikke var alkohol involveret i uheldet.

Kvinden fik knubs og en brækket kæbe, men uheldet får ikke konsekvenser for hendes graviditet.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV