Gravid kvinde havde sex under fødslen af sin søn: 'Jeg fik mit livs bedste orgasme'

Skrevet af Kristine Bugbee

04/05/2016

Dagens topnyheder

Mens de fleste kvinder husker tilbage på overvældende smerter og ubehagelige veer, når de tænker på fødslen af deres barn, mindes Sangeeta Freeman oplevelsen med et smil på læben.

Faktisk ønskede hun, at fødslen skulle vare så længe som muligt, fordi det var så dejligt for hende. Både seksuelt og psykisk. Det skriver Mirror.

Sangeeta Freeman fra Totnes i det sydlige England fødte sin søn for 16 år siden, og inden den store dag havde hun læst om fænomenet 'orgasmisk fødsel', som hun besluttede sig for at udforske.

- Under mine veer tænkte jeg, at jeg ville have mere, og at det ville være skønt, hvis det varede så længe som muligt, fortæller den i dag 42-årige kvinde til Mirror.

- Jeg ville ikke have én af de der hurtige fødsler. Jeg ville have én, jeg kunne huske. Og det blev præcis sådan.

Sangeeta Freeman var fast besluttet på, at fødslen skulle foregå så naturligt som muligt, men samtidig havde hun læst gode ting om at have 'fødselssex', og den oplevelse fortryder hun ikke i dag:

- Det var som om, at jeg var høj, og det var så meget bedre end nogen orgasme, jeg nogensinde havde haft før, siger hun.

Læs også: 51-årig mor står frem: 'Sex med min søn er fantastisk. Vi er forelskede og vil have en baby'

- Jeg var så glad, da jeg opdagede, at jeg var gravid. Jeg vidste, at noget ekstraordinært var ved at ske inde i min krop, og jeg ville forstå det på alle planer og få mest muligt ud af oplevelsen.

Sangeeta Freemans veer begyndte 27 timer før, at hendes lille søn kom til verden. Og mens de fleste kvinder oplever veerne som et regulært smertehelvede, fortæller Freeman, at hun nød dem. 

Hun fødte i sit eget hus og havde inviteret venner og bekendte hjem til sig for at tage del i den store oplevelse. Undervejs havde hun sex med sin partner.

- Selvom der ikke var særlig meget plads inde i mig, så kunne det godt lade sig gøre, og det var virkelig nydelsesfuldt. Kærligheden jeg følte for min partner var ægte og dyb.

Den mindeværdige orgasme kom i forbindelse med selve fødslen, da hun var blevet overflyttet til hospitalet, hvor Sangeeta Freeman pludselig følte stor smerte og intens nydelse på samme tid. 

- Ud af ingenting begyndte jeg bare at råbe 'ja, ja, ja'.

- Det var den bedste følelse i verden, stærk og primal, spændende og signifikant. Langt mere dejlig end en almindelig orgasme, husker hun om den aften i november i 1999.

I næste øjeblik kom hendes lille søn til verden, og de to formede straks et stærkt bånd til hinanden. 

Sangeeta Freeman brugte ikke en speciel teknik for at få en orgasme under fødslen. Hun var blot afslappet i situationen. 

Hun har siden uddannet sig til jordemoder. 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: