Gravid mor var ikke enig med lægerne i, at smerterne skyldtes nyresten - hun havde ret

Den 7. juli blev Davina Neild bragt til Whiston Hospital nær Liverpool i England, fordi hun havde smerter.

Davina ventede sit femte barn. Men lægerne mente, at Davina led af nyresten.

Timer efter Davina forlod sygehuset, kollapsede hun ifølge Opposing Views.

Hun blev bragt til neonatalafdelingen på Arrowe Parks Hospital, hvor hun fødte sin datter Isla Dolly Neild den 8. juli.

Pigen kom til verden 15 uger før tid og vejede knap 700 gram.

Hun levede i fem dage, så hun nåede at få en fødselsattest og at møde sine forældre.

Læs mere: Par holder liv i for tidlig født søn med kølekasse

Dalina mener, at hendes tidlige fødsel blev overset, og at der kunne være gjort noget for hjælpe, hvis hun havde fået den rette behandling.

- Hvis de havde lyttet til mig og troet på, at jeg var i fødsel, så kunne de have taget forholdsregler. Men jeg blev fuldstændig ignoreret og spist af med diagnosen nyresten, siger Davina Neild.

Hospitalet mener dog ikke, at Davina har ret i sin anklage.

- Vi udtrykker vores dybeste medfølelse til Davina Neild og hendes familie for deres tab. Efter en grundig undersøgelse, er hospitalet overbevist om, at hendes behandling var rettidig og passende for hendes tilstand. Davina Neild gennemgik passende undersøgelser for at slå fast, at hun ikke var i fødsel. Hun blev sendt hjem med eget samtykke og rådet til at vende tilbage, hvis hendes tilstand ændrede sig, siger en repræsentant for Whiston Hospital.

- Da Davina Neild vendte tilbage, var der stadig ikke tegn på, at hun var i fødsel. Men fordi hendes symptomer var blevet værre, og fordi tidlig fødsel kan være uforudsigelig, blev hun overført til Arrowe Park, hvor der er en neonatalafdeling, afslutter repræsentanten.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip

Dagens TV