Gravid vejr-vært svinet til: Nu siger hun fra - på en smuk måde

Folk har ikke været søde ved denne vejr-vært fra amerikansk TV, som arbejder på kanalen CBS 3, mens hun har ventet tvillinger.

De har kaldt hende afskyelig og sagt, hun ligner en pølse.

I en periode prøvede Katie Fehlinger at ignorere beskederne, som hun blandt modtog på sociale medier.

Læs også: Babylykke: Natascha Linea er gravid igen

Men til sidst blev det for meget, og så skrev hun sådan her, til dem der mobber hende:

“En besked til dem, der hader….

Hey! Endnu engang har jeg brug for at få noget fra brystet. Mit job gør mig til et nemt mål for kritik, det forstår jeg godt, og typisk vil jeg bare ignorere det. Men efter nogen uden omsvøb kaldte mig en pølse i hylster og en anden udtalte “når du stikker din gravide mave ud, som du gør, er afskyeligt,” følte jeg, at jeg måtte sætte en grænse.

Alles ret til deres egen mening er vigtigt, men det er manerer også. Og selvom uhøflige kommentarer som disse aldrig vil få mig til at føle, jeg bør ændre noget ved mig selv, så synes jeg, der ligger et endnu større problem her. Disse beskeder var møntet på en gravid kvinde.

Så det her lille manifest er dedikeret til alle mødre derude - andre kommende mødre, mødre, som læser det her mens deres unger leger på gyngen, mødre hvis børn for længst er taget på universitetet…

I er smukke.

Selv i mindre behagelige, og lad os indse det, mindre glamourøse, perioder af graviditeten. hvad kvinder går igennem for at bringe børn til verdenen er helts simpelt sagt FANTASTISK, og I burde blive rost.

For at være ærlig så er jeg ligeglad med hvor “forfærdelig” eller “upassende”, folk synes, jeg ser ud. Jeg vil med glæde tage 25 kg på og lide under ubehagelige, søvnløse nætter, hvis det betyder, at jeg forbedrer mine chancer for at levere to sunde piger. Nu handler det om mere end æstetik. Jeg ønsker, at børnene får den bedste start overhovedet muligt. Og det betyder forhåbentligt, at min mave “som ligner, den snart vil eksplodere” vil fortsætte med at vokse de næste par uger.

Jeg synes, vi skal skåle for hævede fødder, strækmærker, kvalme, alle de kilo og mørke rande under øjnene. De er trofæer for det at være mor. Og til dem af jer, som synes, det er “afskyeligt”, så husk på, at en kvinde gik igennem præcis det samme for, at du skulle komme til verdenen.

Til sidst, så lad os huske mors gode råd: Hvis du ikke har noget pænt at sige, så lad være med at sige noget overhovedet."

Sådan slutter vejr-værten sit bramfri opslag på Facebook, som mange er blevet lykkelige over.

Hendes opslag har nu fået over 60.000 likes og er blevet delt over 4.000 gange.
 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip