Gravide kvinder skal have bedre information om omstridt stof

Hver femte fødsel i Danmark bliver sat i gang, oftest med det vestimulerende præparat misoprostol. Det er ikke godkendt til fødsler og anvendes derfor såkaldt off-label, når det bruges til at sætte en fødsel i gang med. Misoprostol kan i sjældne, men alvorlige tilfælde, føre til bivirkninger, hvor den gravide kvinde får vestorm, eller hvor livmoderen brister. Jordemoderforeningen erkender, at der skal informeres bedre om de mulige bivirkninger, når kvinder får misoprostol ved en igangsat fødsel:

»Vi kan konstatere, at patientinformationen har været af meget forskellig karakter og nogle steder ikke tilstrækkelig,« siger Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen.

Berlingske har beskrevet, hvordan flere højgravide kvinder ikke er blevet informeret om, at de fik Misoprostol – og heller ikke om at stoffet kan have alvorlige, men sjældne bivirkninger. Jordemoderforeningen har nu skrevet ud til de ledende jordemødre på landets sygehuse for at sikre, at informationen til de gravide bliver forbedret:

»Den gravide skal have at vide, at hun sættes i gang med et off-label præparat, hvad man skønner, det kan bruges til, hvilke bivirkninger der kan være, samt hvad der er af alternativer til behandlingen.«

Vil den gravide så kunne sige nej til misoprostol og bede om i stedet at få præparatet minprostin, som er godkendt til at sætte fødsler i gang med?

»Det ved jeg faktisk ikke. Hvis afdelingen til daglig ikke benytter minprostin, kan det være svært, hvis det ikke findes i huset. Men hun skal aktivt selv give mundtligt samtykke til, at hun vil have midlet. Hun har muligheden for at sige nej,« siger Lillian Bondo.

Samtidig skriver Jordemoderforeningen, at jordemødrene skal sørge for at indberette alle bivirkninger eller utilsigtede hændelser, der måtte opstå ved brugen af misoprostol eller andre midler til igangsættelse.

Selv om misoprostol i praksis ofte bliver givet til den gravide af en jordemoder, så er det lægerne på landets fødeafdelinger, der har det formelle ansvar, når det besluttes at give misoprostol. Og fødselslægerne skal også blive bedre til at fortælle de gravide om, hvilket præparat de får, at misoprostol ikke er godkendt til brug ved fødsler, og ikke mindst at der kan være alvorlige bivirkninger ved præparatet.

Lægernes faglige selskab, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, DSOG, er ved at udarbejde skriftligt informationsmateriale om disse ting, som fremover skal gives til alle gravide, der får misoprostol.

Berlingske beskrev i marts, hvordan den højgravide Susanne Harms fik misoprostol på Hvidovre Hospital, selv om hun havde frabedt sig at få præparatet. Overlæge Tom Weber lovede i samme artikel, at hospitalet ville forbedrede information til de gravide og grundigt fortælle, hvad kvinderne får samt hvilke alvorlige bivirkninger, der kan være ved præparaterne. Nu står Tom Weber i spidsen for den arbejdsgruppe i DSOG, som skal sikre en bedre, landsdækkende information til de gravide kvinder.

»Informationen vil formentlig forklare off label-princippet og gå mere ind på bivirkningerne. Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at dette bør gøres, og den store mediedækning har også gjort det vigtigt, ikke mindst efter det har været oppe i Folketinget. Jeg kan ikke sige, hvornår dette forslag til information vil være færdigt, men på Hvidovre Hospital er vi allerede ved at ændre vores lokale information i nævnte retning,« skriver Tom Weber i en mail til Berlingske.

DSOG håber, at det nye, skriftlige informationsmateriale vil ligge klar inden sommerferien.

Dagens Gossip

Dagens TV