Gravide Stine Kronborg var i tvivl, om hun skulle beholde barnet: Nu har jeg truffet beslutningen

Skrevet af Ninna Andreasen

10/07/2016

Dagens topnyheder

Da fitnessmodellen og tv-personligheden Stine Kronborg stod med en graviditetstest i hånden, som havde to streger, var hun lamslået.

Hun troede slet ikke, hun kunne blive gravid på grund af sin hårde træning og det østrogenblokerende kosttilskud, hun tager. Efter tre test var sagen klar. Hun var gravid. Men skulle hun beholde barnet?

Det har hun nu besluttet sig for at gøre, skriver hun på sin blog på Her & Nu

På bloggen skriver hun, at hun har været til scanning. Hun havde en idé om, hvornår hun var blevet gravid, og nu har hun fået svar. Stine Kronborg er 17 uger henne i sin graviditet.

- Det sjove er at jeg føler faktisk ikke det er et valg, jeg har. Livet er lidt pudsigt engang imellem og dette sker utroligt, men sandt nok, på det bedste tidspunkt i mit liv, når jeg tænker mig om. Men selvom jeg beslutter mig for et ja, så er der jo stadig ting der kan gå galt i graviditeten eller ved fødslen for den sags skyld. Så jeg føler lidt, at denne situation er, hvad skæbnen nu har besluttet, skriver hun.

Læs også: Chokeret Stine Kronborg er gravid: ‘Om jeg gennemfører graviditeten må jeg lige gå og tygge lidt på’ 

Hvem der er faren til barnet, vil hun gerne holde privat. Lige nu er hendes eneste bekymring, om alt er, som det skal være, og om hun vil føde en sund baby.

- En ting er, at jeg har valgt at være et offentligt ansigt og at mit barn nok også bliver en del af den profil, men derfor behøver faren ikke at blive tvunget ind i dette. Jeg har jo i princippet ikke taget en beslutning på "vores" vegne, men på mine vegne, skriver Stine Kronborg.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: