Greenpeace får bøder for aktion på boreplatform

Greenpeace Danmark og Greenpeace International er blevet idømt bøder, fordi aktivister tre gange i 2011 skaffede sig adgang til boreplatformen Leiv Eiriksson i protest mod prøveboringer efter olie.

Aktivisterne, herunder formanden for Greenpeace International, er mandag af kredsretten i Nuuk fundet skyldige i krænkelse af husfreden.

Greenpeace Danmark blev idømt en bøde på 100.000 kroner, mens Greenpeace International skal betale 75.000 kroner, oplyser chefanklager Morten Nielsen fra politiet i Grønland i en pressemeddelelse.

Boreplatformen udførte prøveboringer efter olie i farvandet vest for Diskoøen i Grønland for det britiske olieselskab Cairn, da den tre gange blev besat af aktivister, der ønskede at protestere mod prøveboringerne efter olie i det sårbare arktiske farvand.

Bekymringen for olieudslip i forbindelse med prøveboringerne i arktis fik næring, da der i 2010 skete et stort olieudslip i Den mexicanske Golf.

Retten har lagt vægt på, at Greenpeace-aktionerne i flere dage forhindrede boringerne ud for Grønland, og at en af dem tillige udgjorde en sikkerhedsmæssig risiko.

Desuden har det spillet ind, at organisationen tidligere er straffet i Danmark for husfredskrænkelser ved lignende aktioner, oplyser retten. .

Det har dog også spillet ind i vurderingen af sagen, at det har taget hele fire år at få sagen behandlet i retten.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip