Greipel tog etapesejren i Eneco Tour

Sprinteren Andre Greipel var den hurtigste, da fjerde etape af Eneco Tour i Holland torsdag blev kørt. Dermed tog Greipel sin første etapesejr i årets udgave af løbet. Det var hans sjette i alt.

Den tyske Lotto-Belisol rytter vandt spurten foran Giacomo Nizzolo fra RadioShack-Leopard og Lars Boom fra Belkin.

Med tredjepladsen er Lars Boom samtidig ny mand i førertrøjen, inden der fredag køres enkeltstart.

Torsdagens etape forløb med et fire mand stort udbrud, der kom af sted og havde helt op til seks minutter ned til feltet.

De fire rytter blev dog hentet én efter én og med ti kilometer igen var det slut for den sidste lykkeridder. 

Efter der var kommet samling på feltet, forsøgte danske Matti Breschel et angreb alene, og han fik da også hul ned til feltet.

Den danske rytter blev dog relativt hurtigt hentet, og så blev det hele afgjort i en massespurt med Andre Greipel som vinder.

Dagens Gossip

Dagens TV