Grilltragedien i Taastrup: Thomas Bøgelund-Hansen og datter obduceret i dag

Foto: Carsten H / 24Nyheder.dk

Politiet står stadig uden et motiv til den tragiske sag fra Lindevangshusene i Taastrup, hvor den 49-årige Thomas Bøgelund-Hansen tog sin 12 datter med sig i døden.

Alt tyder på at faderen satte en tændt grill op i soveværelset, hvor han og datter sov, hvorefter de begge døde af kulilteforgiftning.

En teori, der i dag blev bekræftet af retsmedicinerne på Retsmedicinsk Institut.

Bliv ven med netnyhederne på Facebook - og følg med når vi lægger nyheder ud

For efter obduktionerne i dag har Retsmedicinsk Institut i dag vurderet, at far og datter sandsynligvis er døde af netop kulilteforgiftning, men det skal yderligere retskemiske analyser dog endeligt bekræfte.

Den 12-årige datter og hendes 49-årige far blev fredag aften fundet omkomne i farens hjem på Lindevangshusene i Taastrup ved siden af en havegrill med udbrændte kul.

Københavns Vestegns Politis efterforskning har peget i retning af en familietragedie, hvor faren dræbte sin datter og samtidig begik selvmord ved kulilteforgiftning.

- Det er tale om en ulykkelig tragedie, som vi ikke har et præcist motiv for, siger efterforskningsleder Charlotte Skovby.

Hun opfatter sagen som opklaret, snart afsluttet og ønsker ikke at kommentere sagens detaljer yderligere.

Dagens Gossip