Grinagtigt dyr mellemmand: Jacob undrer sig over, hvad i al verden, man skal med ejendomsmæglere

Skrevet af Kirstine Petersen

12/02/2015

Mest læste i dag

Hvis der stod en servicemedarbejder og tog ekstra penge for at lægge dine varer på båndet i supermarkedet, ville du så selv række ud efter varen, eller ville du betale for mellemmanden? Du ville næppe betale ekstra.

På samme måde har et stigende antal danskere det, når de skal sælge deres bolig. De sætter selv andelen eller ejerboligen til salg på nettet fx via Facebook og undgår på den vis mellemanden: Ejendomsmægleren.

Jacob Jose Marquez er en af dem, som opgiver at bruge en mægler til salget af hans andel.

Han bor i samme bygning som en filial af Home-kæden, og lige ovre på den anden side af gaden ligger en uafhængig ejendomsmægler. Da han gik ind i Home og spurgte, hvad de tog i salær, og de sagde 50.000 kroner, undrede han sig. Den uafhængige ejendomsmægler var nemlig 20.000 kroner billigere.

Læs også: Nye regler forbyder ejendomsmæglere at hjælpe boligkøbere: Boligkøbet bliver dyrere, advarer eksperter

- Jeg spurgte, hvad jeg fik mere hos Home end hos ham på den anden side af gaden. Home-mægleren spurgte, hvem jeg mente. Da jeg ikke kunne huske, hvad ham mægleren hed, svarede Home-mægleren arrogant: “Dét får du mere hos os; alle kender Home”. Da jeg gik derfra, tænkte jeg “fedt, forskellen på om man betaler 50 eller 30 tusinde kroner er, at den til 50.000 har brugt 20.000 af dine penge, til dyr, gammeldags marketing, siger Jacob Jose Marquez til Dagens.dk.

Jacob Jose Marquez følte sig provokeret af beløbene og svaret og begyndte derfor at undersøge, hvad han selv kunne gøre for at sælge lejligheden.

Sparer tusindvis på selv at lægge et par billeder op på nettet
Han driver til daglig en lille virksomhed, der har 90 likes på sin Facebook-side.

Ved at dele billederne af sin lejlighed på siden og udlove en dusør på 1.000 kroner til den, der deler opslaget med den kommende køber, har han opnået, at opslaget er delt 150 gange.

Læs også: Bank tvinger kunder til at vælge bestemt ejendomsmægler

Jacob kan yderligere se, at opslaget har fået mere end 57.000 visninger på to dage. Det har ført til, at han på søndag har syv fremvisninger planlagt. Han er overrasket over, hvor hurtigt det alt sammen er gået:

- Jeg var slet ikke klar over, at det var så nemt at sælge selv. Jeg kommer til at skulle betale 2.200 kroner til en vurderingsmand og så et ukendt beløb til min administrator - nok højst 10.000 kroner. Home skulle have 50,000 for at sælge den, Nybolig 45,000 og EDC 30.000, siger Jacob Jose Marquez.

Udover de 10.000 har Jacob brugt lidt tid på at uploade sin billeder af lejligheden og ellers tage imod henvendelser fra de interesserede. 

Se Jacobs opslag, der sparede ham en ejendomsmægler-løn, i galleriet nedenfor.