Et solidt grineflip er ikke kun godt for humøret, det hjælper dig også til at udholde smerter bedre.
Det viser i hvert fald ny forskning, så selvom grineflip kan give dig ondt i maven, er det altså sundt.
Det er nemlig dén harmløse smerte, der udløser de smertelindrende endorfiner, som øger vores tolerance over for smerte, skriver videnskab.dk.
Maven hopper, du snapper efter vejret, og ansigtet stivner i en henrykt grimasse. Det lyder ikke rart, men et godt gammeldags grineflip kan redde dagen for de fleste.
Ud over at løfte humøret helt op, bliver vi meget bedre til at ignorere smerte, fordi et kraftigt grineanfald udløser kroppens naturlige kemikalier, såkaldte endorfiner, i hjernen.
Det viser den nye undersøgelse, der er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift, Proceedings of the Royal Society B.
- Resultatet viser, at et rigtig godt grin øger smertetærsklen i væsentlig grad, fortæller den ledende forsker bag undersøgelsen, Robin Dunbar fra University of Oxford, til BBC.
En del af forsøget gik ud på, at forskerne først målte forsøgsdeltagernes smertegrænse, hvorefter deltagerne blev delt i to grupper.
For at teste forsøgsdeltagernes smertetærskel tilstrækkeligt, placerede de en pose med is på deltagernes arme for at se, hvor længe de kunne holde smerten ud.
Teorien var, at jo større stigning der var i smertegrænsen, jo større mængde endorfiner måtte være blevet produceret.
Den ene gruppe blev sat til at se sjove komedieserier som for eksempel Mr. Bean og Venner i et kvarter, mens den anden gruppe blev sat til at se faktuelle programmer, der ikke påvirkede deres humør positivt, såsom dokumentarprogrammer eller golf.
Eftersom det er bevist, at latter er en meget social aktivitet, hvor man er 30 gange mere tilbøjelig til at grine, når man er sammen med andre, end når man er alene, blev deltagerne testet både i grupper og hver for sig.
Efter forsøget målte forskerne forsøgsdeltagernes smertetærskel igen, og resultatet viste på tværs af alle tests, at de forsøgsdeltagere, der havde set sjove klip og moret sig fyrsteligt under forsøget, efterfølgende kunne tåle flere smerter, end den gruppe der ikke havde grinet.
I gennemsnit steg smertegrænsen med 10 procent for de deltagere, der havde set et kvarters komedie sammen med andre.
Tallet var lidt lavere for de deltagere, der havde set komedierne alene, mens de deltagere, der ikke havde moret sig, havde en uændret eller tilmed lavere smertetærskel end før forsøget.
Undersøgelsen viser i øvrigt, at fnisen eller klukken ikke udløser nogen fysiologisk virkning. Kun en rigtig god skraldlatter giver den smertelindrende effekt, så grin bare igennem.
