Grise blev skudt efter gårdbrand

Skrevet af admin

06/12/2013

Dagens topnyheder

En brand på en gård nord for Sakskøbing torsdag aften har kostet 200 grise livet, skriver folketidende.dk.

De fleste af grisene er døde af røgforgiftning, men tilkaldte politifolk og en dyrlæge aflivede andre af dyrene.

Det var nødvendigt at skyde så mange grise, at betjentene løb tør for ammunition, skriver folketidende.dk.

Branden gik ud over en ejendom ved Kallø. Det lykkedes dog at redde stuehuset og en anden stald med søer og smågrise.

Op mod 50 brandfolk deltog i bekæmpelsen af flammerne, men arbejdet blev vanskeliggjort af stormen.

Også mandskab fra Beredsskabscenteret i Næstved deltog i indsatsen.

/ritzau/