Grise må lade livet efter gårdbrand ved Rødding

27 grise måtte aflives efter en brand på en gård på Dovervej i Foldingbro mellem Rødding og Brørup nytårsnat.

Det lykkedes brandvæsnet at begrænse ilden til stalden, så den ikke også bredte sig til stuehuset, oplyser kommunikationschef Helle Lundberg, Syd- og Sønderjyllands Politi.

Stalden med 200 svin brød i brand kort efter klokken 3.30, og ilden blev hurtigt opdaget af ejendommens ejer.

Han fik flyttet de fleste svin til andre stalde i nærheden, men 27 grise havde fået så alvorlige røg- og brandskader, at en dyrlæge skønnede, at de måtte aflives.

Politiet kender endnu ikke brandårsagen. Men det kan være en fejl i staldens tekniske installationer, som forårsagede den.

Brandårsagen afklares formentlig først onsdag, når en brandinspektør har undersøgt stalden.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip