Grønland mørklægger sager om kontroversiel minedrift

Netop som Grønland skal til at forberede storstilede minedriftsprojekter, arbejder det grønlandske landsstyre på en lov, der skal fratage miljøorganisationer, journalister og almindelige borgere aktindsigt i miljøinformationer og beslutningsprocesserne omkring råstofudvinding.

Først efter at en beslutning om eksempelvis at give virksomheder tilladelse til at udvinde råstoffer er truffet, kan man søge aktindsigt, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Lovforslaget fratager desuden borgeres klageadgang over landsstyrets beslutninger om minedrift.

Det vækker kritik fra både eksperter, miljøorganisationer og det grønlandske oppositionsparti IA, der kalder det et voldsomt demokratisk og miljømæssigt problem.

- Hvis vi lukker ned for, at civilsamfundet og andre kan gå ind og vurdere, om det, der bliver gjort, er godt nok, er det en stor svækkelse af vores system, siger Sara Olsvig (IA) til avisen.

I lovforslaget begrunder landsstyret bl.a. begrænsningen med "hensynet til en smidig og hurtigere sagsbehandling (…) frem for at skulle tage stilling til aktindsigtsanmodninger."

Men det argument er ifølge institutleder på Grønlands Universitet Klaus Georg Hansen, der blandt andet forsker i storskalaprojekter, ikke tilstrækkelig tungtvejende.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra råstofminister Jens-Erik Kirkegaard (Siumut), men han har tidligere i en pressemeddelelse skrevet, at han ikke betragter lovforslaget som en begrænsning af offentligheden.

Det stiller den grønlandske ombudsmand, Vera Leth, sig imidlertid skeptisk over for, og hun har nu bedt departementet om en forklaring.

/ritzau/

Dagens Gossip