Grønland vil spendere sig ud af krisen

Grønland skal bruge penge for at sætte gang i økonomien. Det skal gøres ved at bygge nye kollegier og havneanlæg og investeres i uddannelsessystemet, og for første gang i fem år har Grønland fået et finanslovsforslag med røde tal.

Oppositionen har reageret med hård kritik.

Landet er i økonomisk krise, fiskeriet skranter, og der er endnu kun vage håb om et mineeventyr, så det er ikke tidspunktet at sende budgettet i minus på, siger flere toppolitikere fra det venstreorienterede parti IA, der i sine fire år ved magten lagde vægt på balance i budgetterne.

Grønland kan i modsætning til Danmark ikke bare udstede statsobligationer, men er nødt til at gå i banken, hvis man vil låne penge.

Men Grønland kan klare et par underskudsår, mener finansminister Vittus Qujaukitsoq fra det socialdemokratiske Siumut.

»Det er et bevidst valg for at føre en beskæftigelsesfremmende politik«, siger han.

Mens finansministeren medgiver, at den nye regering ser »knap så rigidt« på finanspolitikken som den gamle, er han enig i, at der er brug for nye indtægter.

»De bedste muligheder er uden tvivl på råstofområdet«, siger han.

Den grønlandske regeringen har de seneste måneder især sat sin lid til håbet om en stor jernmine ved Nuuk, men Vittus Qujaukitsoq understreger, at planerne endnu er usikre, for finansieringen er ikke på plads.

Der er et samlet minus på 76 millioner kroner i finanslovsforslaget ud af et budget på 6,5 milliarder.

Dermed er Grønland på en »økonomisk katastrofekurs«, mener IA’s ene medlem af finansudvalget, Naaja Nathanielsen.

»Man har forelsket sig i valgkampsretorik i stedet for at gøre en indsats for at forbedre økonomien. Frem til 2030 skal vi finde en milliard om året bare for at holde vores velfærdsniveau. Og når råstofpriserne stagnerer, kan man altså ikke bare sidde og tro, at hele verden er på vej til Grønland«, siger hun til Politiken.

Dagens Gossip