Grønlands eneste aktive mine er løbet tør for penge

»Forestillingen om de meget store indtægter meget snart er ikke realistisk. »Aldrig« er nok for pessimistisk, for der er ingen tvivl om, at der er store ressourcer i Grønland. Men tidshorisonten på 20-25 år lyder meget mere realistisk,« siger geologiprofessor Minik Rosing fra Københavns Universitet til Politiken.

Grønlands råstof- og erhvervsminister, Jens-Erik Kirkegaard (Siumut), erkender, at en tidshorisont på op til 25 år vil være »meget alvorligt«. Han håber dog på, at en stor jernmine ved Isuafjorden kan komme op at køre i løbet af nogle år.

Politiken skriver, at udviklingen skyldes, at forventningerne blev skruet alt for højt op inden parlamentsvalget, og at de globale metalpriser er faldet kraftigt de seneste år. Yderligere varslede Siumut lovændringer, der betyder, at mineselskaber skal betale mere i skat, og at de ikke må ansætte udenlandske anlægsarbejdere til en lav løn.

Dagens Gossip