Grønlands uran kan rokke ved Danmarks rolle

Af dokumentet, som er blevet godkendt af regeringens magtfulde koordinationsudvalg, fremgår, at Grønlands ønske om at udvinde og eksportere uran berører Danmarks sikkerhedspolitiske situation »meget direkte«, og at en eventuel eksport af radioaktive stoffer vil få »vidtgående konsekvenser« for en række sektorområder i Danmark.

»Udvinding af uran kan markant ændre Rigets rolle inden for det internationale samarbejde om nedrustning og sikring af fredelig civil udnyttelse af atomenergi,« fremgår det af kommissoriet til regeringens arbejdsgruppe, som har Udenrigsministeriet for bordenden.

Dokumentet sætter således en tyk streg under, hvilke afgørende sikkerhedspolitiske overvejelser der pågår i regeringstoppen i forbindelse med sagen. Grønland har siden 1988 haft en nul-tolerancepolitik, der indebærer et forbud mod udvinding af uran, men det seneste år har Grønlands landsstyre intensiveret sin ambition om at indlede et større råstofeventyr, der inkluderer udvinding og eksport af uran.

Ifølge Berlingskes oplysninger har spørgsmålet været et emne på flere møder i regeringens koordinationsudvalg i løbet af foråret, men regeringen afventer foreløbigt, at arbejdsgruppen afleverer en rapport om sagens sikkerhedsmæssige, statsfinansielle og juridiske konsekvenser. Af samme grund er udenrigsminister Villy Søvndal (SF) fåmælt om sagen.

»Det er en vidtgående beslutning. Det er også derfor, at vi undersøger den ganske grundigt både i Danmark og i den fælles arbejdsgruppe mellem Danmark og Grønland,« siger Villy Søvndal.

Selv om statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i april slog fast, at hun ikke »har noget principielt imod, at man ophæver nultolerancen«, så ønsker udenrigsministeren ikke at udtale sig om, hvorvidt Danmark agter at blokere for uraneksporten.

»Det er fantastisk vigtigt at gøre det her i den rigtige rækkefølge. Vi skal først se en grønlandsk beslutning om det her. Det andet er, at vi skal have udredt alle de internationale konsekvenser. Derefter tager regeringen en beslutning,« siger Søvndal til Berlingske.

Grønland kan på papiret blive en af verdens største uranproducenter, da Grønlands samlede forekomst af uran anslås at være blandt de seks til ti største i verden. Alene i Kvanefjeld i Sydgrønland ligger verdens tredjestørste kendte enkelte uranforekomst med op til 600.000 ton uranoxid. Alene af den årsag er det et spørgsmål, som optager sindene, men også splitter partierne i Folketinget.

Indtil arbejdsgruppen har afleveret sin rapport, fastholder Venstre, at Grønland og Rigsfællesskabet hverken skal udvinde eller sælge uran.

»Jeg vil meget nødig være udenrigsminister den dag, der dukker restprodukter af grønlandsk uran op i en brændselsstav i et våben i Iran. Så kunne jeg godt forestille mig, at der bliver talt med meget store bogstaver fra State Department (USAs udenrigsministerium, red.),« siger Venstres grønlandsordfører og tidligere forsvarsminister, Gitte Lillelund Bech (V), som kalder sagen for et potentielt »paradigmeskifte i dansk udenrigspolitik«.

Dansk Folkeparti ser helt anderledes på sagen. Udenrigsordfører Søren Espersen (DF) har ikke noget problem med, at Rigsfællesskabet kan blive uraneksportør.

»Uran er en handelsvare ligesom ost, mel og smør. Stort set alle vores nabolande har en stor kernekraftproduktion. Både Sverige, som København i øvrigt nyder godt af, Finland, Tyskland og England har alle sammen kernekraft. Sådan nogle venligtsindede lande kunne man sagtens eksportere til. Det kan jeg ikke se problemet i,« siger Søren Espersen.

Han ser samtidig store geopolitiske muligheder i sagen, idet uranudvindingen i hans optik kan give Danmark større muskler i det globale magtspil.

»Amerikanerne og englænderne er også interesserede i det her. De satser også på kernekraft og skal selvfølgelig have leverancer. Det kan Grønland og Danmark være med til at levere. Jeg kan slet ikke forstå Venstres holdning i den her sag,« siger Søren Espersen.

Men USA er langt mere bekymrede for, at uranen falder i de forkerte hænder, mener Venstre.

»Vi er allerede meget interessante for vores allierede uden en uranproduktion. Jeg tror i højere grad, at der kan være en vis bekymring hos vores allierede med hensyn til, om vi får opbygget den sikkerhedsorganisation, som der skal til at for at overholde de internationale aftaler,« siger Gitte Lillelund Bech.

Endnu mere bekymrede er man i miljøorganisationen Greenpeace, som følger den politiske udvikling i sagen med største opmærksomhed.

»Det vil være topmålet af hykleri, hvis Rigsfællesskabet bliver eksportør af uran, når vi på den ene side siger, at vi er en nation, der mener, at atomkraft er for farligt og med den anden hånd eksporterer uran til civil atomkraft,« siger generalsekretær Mads Flarup Christensen.

Han mener, at de globale aftaler, som skal sikre, at uforarbejdet uran ikke falder i de forkerte hænder, er særdeles usikre.

»Vi har hverken størrelsen, erfaringen eller styrken til selv at regulere, hvem der får fingre i det her materiale. De globale aftaleregimer til at sikre det såkaldte yellowcake – som er den rå uran er hullet som en schweizerost,« siger han til Berlingske.

Dagens Gossip

Dagens TV